Realitycheck.

Jeg har valgt at lade det her blogindlæg vente en uge - Fordi det indeholder to drømme. 

Den første drøm husker jeg ikke så klart. Men jeg husker, at jeg drømte den to gange, og at den omhandlede, at min lillebror døde af lungebetændelse... Han var yngre, end han er nu. Måske de 3-4 år. 

Men det her indlæg vil mest handle om den følgende drøm, som jeg kun drømte en gang. En efterfølger af den ovenstående drøm.

Mig og min søster bliver bedt om at hente vores lillebror i børnehaven. Vores nye lillebror. Vi er stadig i stor sorg over vores lillebrors død. Vi bor ikke, hvor vi bor i virkeligheden. Stedet virker større med højhuse, hvor lejlighederne er i. Men her bor vi ikke. Jeg ved faktisk ikke, hvor vi bor... 
Vi ankommer til børnehaven. Jeg åbner døren og træder ind i en lang gang. Min lillebrors skab og kasse er til højre, og en dør er til venstre. 
Ud af døren kommer en af pædagogerne. Han kom ud med fødselsdags kort, så han må have været død før hans fødselsdag. Han lægger dem ned i hans kasse.
Jeg skal jo samle alle hans ting, så jeg vil tage kortene. Men det jeg ser, rammer dybt i mit hjerte. Pædagogen har klippet hovedet af min nye lillebror ud, og lagt det ovenpå min lillebrors billede. Det glider af, for det er ikke limet fast.. Og jeg ser min lillebrors ansigt igen. En tåre triller ned af min kind, indtil min søster hiver fat i mig, og har taget vores nye lillebror i hånden. Vi forlader børnehaven og går på hjem. Jeg siger til min søster, at pædagogens handling var meget mærkelig, og hun var enig.
Jeg falder lige så stille ud af drømmen og vågner med tårer i øjnene.. 

Ikke nok med det... Jeg går nedenunder bagefter, og ser min lillebror sidde og smile til mig.. Kan ikke holde tårerne tilbage, var bare så glad for at se, at han havde det godt. Den drøm er virkelig den mest forfærdelige, jeg endnu har haft. Den var så realistisk, at jeg troede det var ægte. 

/Alex

Byttet og Jægeren.

Tænk at jeg kunne være ved at glemme den her blog!

Beklager det sene indlæg, men min hund blev syg i går og måtte til dyrlæge, så han har været i mine tanker og taget min tid i form af special care. 

Men videre til dagens indlæg, som lovet. 

Den her drøm tog mig faktisk også meget på hjertet. 

Jeg er et sted. Jeg ved ikke helt hvor, men det er en bygning i japansk stil, hvor det er åbne bygninger med lukkede rum, hvor der så går en bro imellem disse. 

Jeg starter ud som en mand.. Jeg flygter fra noget. Jeg ser ikke mig selv, men kan alligevel fornemme at jeg er en mand og ikke en kvinde. Jeg løber igennem en af gangene mellem værelserne. Om bag dem og ud på en af broerne mod det næste hus. 

Pludselig, som i en film, så er jeg en anden mand. Jeg bærer en pistol.. måske nærmere et større skydevåben. Jeg leder efter ham, der flygtede. Jeg skifter tilbage til at være den flygtende. Nærmer mig det andet hus. 

Igen er jeg den, der jager. Jeg sparker døren ind til et af rummene. Der sidder 2 voksne på en seng og ser tv. Jeg skyder dem begge... Lige i panden.

Jeg går fluks videre til næste rum. Her sidder der omkring 7-8 børn. I slowmotion kan jeg se en kugle ramme hvert eneste barns pande.. Og før jeg ved af det, ligger alle børnene, som er alt fra spæd til 8-10 år gamle, på gulvet foran deres eget tv. 

Jeg fornemmer, at jeg det er de voksnes børn, men kan ikke rigtig være sikker.. Jeg løber bag rummene, bliver den flygtende igen. Jeg er ved den næste bro, men broen braser sammen.

Og her vågner jeg. 

Den her drøm var rigtig mærkelig. Jeg var to personer, begge mænd. Den ene, et bytte, den anden, jægeren. Ved ikke helt, hvad det betyder... Men det værste var, at jeg så voldsomt kunne se de her mennesker dø, fordi jeg dræbte dem.. 

Forfærdelig drøm, og jeg glemmer den aldrig.. 

/Alex

Anoreksi, heste og hundens død.

Først vil jeg lige sige, at det her er min første blog, som er personlig på denne måde.

Jeg har aldrig nogensinde ladet andre mennesker blive så dybt involveret i mine drømme. Slet aldrig så detaljeret, som jeg vil beskrive det nu. Det er noget, som gør, at jeg ofte føler mig utrolig sindssyg. Jeg føler faktisk en gang imellem, at mine drømme er så psykotiske, at jeg ikke burde være fri. Burde være låst inde. Derfor vil jeg meget gerne frabede, at i skriver dømmende til mig. Det her er en meget stor og grænseoverskridende ting for mig, at gøre. 

Derudover, så skal i være meget velkomne til at prøve at tolke mine drømme, for jeg synes selv, de er forfærdelige - Og har derfor svært ved at tolke dem selv. 

Grunden til, at jeg kalder min blog Drømmefangeren, er fordi det skal være symbol for, at mine drømme/mareridt nu bliver fanget herinde, så jeg ikke skal være plaget af dem mere. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Første drøm, jeg vil fortælle jer om, er en drøm, jeg vil kalde Anoreksi, heste og hundens død. 

Det hele starter på en skole. 

Skolen og skolegården er delt op sådan, at den er indrammet af en kæmpe mur, hvor der er en udgang til højre og en udgang til venstre. 

Jeg er inde i klassen. Vi har om matematik og fysik på samme tid. Jeg har det ikke særlig godt. Jeg er faktisk ret deprimeret, meget fraværende og kan ikke tænke på andet, end at jeg er fed. Mens min lærer plaprer løs oppe ved tavlen, så render hele klassen rundt mellem to lokaler, som har en dør på hver side af en lang gang. Skolen er stor. Rikke, min klassekammerat, lægger mærke til, at jeg ikke har det så godt. Hun spørger mig, om jeg vil med ud, og jeg siger ja - Men først, så skal jeg have brød ned i mine sko, for det gør man, når man har anoreksi. Jeg ved ikke, hvorfor jeg siger det her, og jeg ved heller ikke, hvorfor jeg begynder at stoppe rugbrød ned i mine sorte kawazaki-sko. Det er svært at gå med brød i skoene, men jeg formår stadig at gå ud i den lange gang og ud til den store sal, hvor den enorme glasdør ud til skolegården er. Rikke går med mig ud, og jeg sætter mig ned. Brødet er nu væk fra mine sko. 

Mens jeg sidder og er ved at trække lige luft, kigger jeg mod venstre, fordi jeg hører lyde. Ud af den store åbning galopere 6-7 frie heste hurtigt igennem skolegården og ud på højre side. Rikke er nu væk, og jeg hører flere hove på asfalten. Jeg sidder på trappen og ser denne gang heste med ryttere kommer styrtende fra venstre. Ud af det blå, så kommer min lille hund frem. Han gør, knurrer og begynder at løbe imod hestene. I slowmotion kan jeg se, at hesten netop når at springe over ham, mens jeg står og skriger, at han skal komme hen til mig. Jeg er rigtig vred, for han kunne jo komme til skade. Dumme hund, tænker jeg. Jeg kalder på ham, råber faktisk af hele mine lungers kraft. Jeg ryster af vrede, da han kommer hen til mig. Har mistet fokus på rytterne og de og deres heste er nu kun en fjern lyd til højre. Jeg skælder ud og tager fat i Vaks, min hund. Jeg tager fat i ham, og langer ham ned i trappens flise. Jeg opdager, hvad jeg har gjort, og kan nu blot holde min meget slappe og skadede hund i armene. Han bløder. Hans øjne, næse og mund bløder... Jeg har skadet min elskede hund i vrede.. 

Alt imens jeg sidder med min hund i armene, hører jeg latter. Det er drengene fra klassen, som står med mobiltelefoner og filmer mig igennem den store glasdør. De siger '' Årh, det her skal på youtube!!!'', og jeg begynder at græde.. kigger tilbage på min hund, holder ham tæt ind til mig, og rokker frem og tilbage mens jeg sidder på skolens trappe.. 

Netop i det øjeblik, vågner jeg. 

Og det første jeg ser, er min hund, som ligger ved min side og kigger på mig. Jeg krammer ham godmorgen og siger ''Årh, hvor er jeg glad for den drøm ikke var virkelighed''.

Det her er nok en af de drømme, jeg husker allerbedst.. Min hund betyder alt for mig, og kunne aldrig finde på at skade ham. Og netop på det her tidspunkt, indeholdt mange af mine drømme heste. 

Hvorfor? Ja.. jeg ved det ikke. Måske gør du?